OPDATERER....

Leveringsbetingelser


1. Anvendelse

Disse salgs og leveringsbetingelser finder anvendelse for enhver samhandel med DaNor A/S og kunden. Fravigelser forudsætter skriftlig aftale mellem parterne.

2. Tilbud

Tilbud er gældende i 30 dage. DaNor A/S kan annullere en tidligere bekræftet ordre, såfremt køber har et uafklaret mellemværende med DaNor A/S.

3. Priser

Alle i tilbud, ordrebekræftelser og købsaftaler er de anførte priser dagspriser baseret på de gældende valutakurser, fragtrater, toldsatser og afgifter, men er eksklusiv moms. Priserne er endvidere anført på basis af underleverandørernes dagspris. Sælger forbeholder sig ret til at foretage sådanne reguleringer af de opgivne priser som måtte følge af ændringer af de ovennævnte faktorer, som indtræder inden leveringen.

4. Forbehold for skaffevare

Hvis tilbudet omhandler levering af vare(r) som DaNor A/S ikke har på lager, anføres der et forbehold i tilbudet, således at DaNor A/S inden for 10 dage er berettiget til at tilbagekalde tilbudet eller fremsende et nyt. Køber kan ikke i den situation rejse krav af nogen art overfor DaNor A/S.

5. Levering

Opgivet leveringstider er regnet fra det tidspunkt, hvor endelig ordre er aftalt og samtlige oplysninger der er nødvendige for ordrens gennemførelse foreligger. Mangler sådanne oplysninger, kan DaNor A/S vælge at udsætte leveringstidspunktet tilsvarende med forsinkelsen i fremkomsten af oplysninger. Med mindre andet er aftalt sker levering direkte fra Århus Havn. DaNor A/S forbeholder sig ret til dellevering. I tilfælde af forsinkelser ud over 10 uger kan køber sætte en frist på 4 uger for levering. Overskrides denne frist kan køber hæve handlen.

6. Betaling

30% ved bestilling, 70% ved levering med mindre andet fremgår af ordrebekræftelser eller faktura. Hvis køber ikke kan modtage varen til aftalt tid og varen er klar til levering forfalder købssummen til betaling uanset om leveringen endnu ikke har fundet sted. Ved senere levering ind aftalt påregnes der fragt omkostninger. Hvis aflæsning vare mere ind 1 time påregnes der ventetid. Køber er ikke berettiget til at modregne i købesummen for noget krav.

7. Returnering og småordrer mv.

Det solgte tages kun retur efter forudgående aftale. DaNor A/S forbeholder sig retten til at beregne særskilt vederlag for emballage, paller el.lign. Ved ekspedition af mindre ordrer beregnes særskilt ekspeditionsgebyr.

8. Ejendomsforbehold

Såfremt hele købesummen ikke er betalt ved levering forbliver ejendomsretten til det leverede hos DaNor A/S til fuld betaling er sket.

9. Mangler og reklamation

Ved levering skal køberen straks undersøge det leverede for at konstatere om det leverede er i kontraktmæssig stand. Reklamation over fejl og mangler skal ske skriftligt og senest den 5. arbejdsdag efter leveringen. DaNor A/S har ret men ikke pligt til at afhjælpe eventuelle mangler ved reparation eller omlevering.

10. Ansvarsbegrænsning

Erstatningskrav over for DaNor A/S kan ikke overstige fakturabeløbet for den solgte vare. DaNor A/S hæfter ikke for indirekte tab der opstår som følge af forsinkelse eller mangler ved det leverede.

11. Ansvarsfrihed

I tilfælde af Force Majeure, lockout eller andre arbejdsstandsninger hos leverandører hvoraf leveringen er afhængig samt i tilfælde af krig, blokade, karantæne eller andre uforudset som forhindrer levering udsættes levering så længe den pågældende hindring består uden det medføre noget ansvar for sælger. Sælger kan i sådan tilfælde i stedet vælge at annullere ordren.

12. Værneting og lovvalg

Alle eventuelle tvister skal afgøres efter dansk ret ved Retten i Herning, Vester Landsret afhængig af sagens værdi og karakter.